Sådan starter du stævne for første gang

Du har måske redet nogle år, kender til de basale dressurøvelser og føler dig klar til en ny udfordring. Et stævne kan både være en lærerig oplevelse og en mulighed for at prøve dine evner af foran et dommerpanel. Det kan give dig mod og motivation til at blive bedre, og hvem ved, måske endda chancen for at tage en præmie med hjem. Men hvis man aldrig har startet stævne, kan det nemt blive forvirrende. Der er mange regler både skrevne og uskrevne man skal forholde sig til, og hvordan er det lige med opvarmning, præmieoverrækkelse og brug af sporer?

Vi gennemgår de største spørgsmål en nybegynder kan have om stævnedeltagelse i dette opslag.

 

Hvad skal man have med til stævne?

Hvis du skal til at starte dit første stævne, skal du sandsynligvis starte klubstævne, der også kaldes D-stævne. Til klubstævner og udvidede klubstævner (A, B og C stævner) behøver du kun sørge for vaccineringsbevis og konkurrencepas. Hvis du starter på et højere niveau end det skal du også registreres hos Dansk Ride Forbund samt have rytterlicens. Starter du ponyklasser, skal din pony til ponymåling, så du kan bevise dens højde.

 

Skal jeg have stævnenummer på?

Ikke alle konkurrencer har stævnenummer. Hvis de har, kan du finde det ud for dit navn, sammen med dit startnummer. Det er lige meget, hvor du sætter dit stævnenummer fast. Nogle ryttere sætter deres på hovedtøjet eller stigbøjlen, mens andre foretrækker at sætte det på underlaget.

 

Hvor tidligt skal jeg komme?

Du kan komme så tidligt du vil, men du bør mindst have en times tid til at læsse af, finde sekretariatet, registrere dig, drikke en kop kaffe og så videre. Nogle ryttere kan godt lide at komme endnu tidligere, især hvis deres heste har brug for lidt ekstra tid til at falde til ro, eller hvis det er deres første stævne.

 

Hvor længe bør jeg varme op?

Du kender bedst din hest, så sæt så meget tid af som du mener er nødvendigt. En halv til en hel time passer de fleste heste godt. Hvis du kun skal starte en enkel klasse kan du varme op lidt længere end hvis du skal starte flere klasser. Hesten kan nemlig godt blive træt, hvis du overdriver opvarmningen og den skal præstere igen senere.

 

Hvornår skal jeg på banen?

I dressur er der ofte faste tidslister, hvor hver rytter får en starttid nogle dage i forvejen. Du kan derfor gøre dig klar til at gå på banen til den tid, du har fået. Det er anderledes, når du starter spring. Her skal du på banen så snart rytteren før dig er færdig, også selvom det ikke stemmer overens med din officielle starttid.

Til nogle stævner bliver ryttere kaldt ind, når det er deres tur, så det er nemt. Andre gange skal man selv holde øje med tiden og sørge for at være klar. Det kan under alle omstændigheder være en god ide at gøre sig klar, så snart rytteren før dig rider på banen.

Hvis du er i tvivl kan du altid spørge i sekretariatet, hvordan de gør. Du kan også holde øje med dommerne. Når de rejser sig op, betyder det som regel at du gerne må ride på banen.

 

Hvad gør jeg med hesten under ventetiden?

Der kan tit godt gå lidt tid mellem klasserne eller før det er tid til præmieoverrækkelsen. Der er for det meste heldigvis ikke tale om særligt lang tid, så det er som regel ikke et problem at have hesten bundet eller i traileren, mens det står på. Du kan også trække rundt med den, lade den græsse og kigge sig omkring. Til nogle konkurrencer kan du også leje en boks, men husk at tjekke det og bestille på forhånd.

 

Hvad er forskellen mellem klasse og program?

Når du starter dit første dressurstævne kommer du til at støde ind i to forskellige ord: Klasse og program. Det kan nogle gange skabe forvirring hvad der er hvad.

Programmet er den serie af øvelser, du skal ride, for eksempel LD2. Klassen betegner derimod konkurrencen i gældende program. Du kan for eksempel godt starte i to forskellige klasser, men ride det samme program i begge klasser. Du kan for eksempel ride klasse 1 om lørdagen i LD2, og klasse 5 om søndagen igen i LD2.

 

Er sporer og pisk obligatorisk?

Der er visse retningslinjer for brug af sporer og pisk i danske dressurstævner. Ponyryttere behøver ikke ride med sporer – det er frivilligt. For hesteryttere er reglerne dog lidt anderledes. Her er sporer frivilligt i sværhedsgrad 0., men de er obligatoriske fra og med sværhedsgrad 1.

Der er også andre retningslinjer man skal følge med hensyn til sporer, men de fleste giver sig selv. Du må for eksempel ikke have hjulsporer på eller andre typer sporer, der kan skade hesten. Her er et par af de vigtigste retningslinjer:

  • Til D og E stævner må dornen ikke være længere end 2 cm, mens det er 4 cm for C og B stævner.
  • Dine sporer skal være af metal
  • Dornen skal være stump.
  • Arme er tilladt, så længe de er glatte og afrundede.
  • Ponyryttere må ikke bruge kuglesporer
  • Hjulsporer og kuglesporer er tilladt for hesteryttere, så længe de kan rotere frit og er afrundede.
Pisk er en anden hjælper, der kan skabe forvirring for nye konkurrenceryttere. For hesteryttere er pisk tilladt i sværhedsgrad 0, men det er ikke tilladt at ride med både pisk og sporer. I sværhedsgrad 6 og 7 må rytteren gerne ride med begge.

Ponyryttere må gerne ride med pisk i sværhedsgrad 0, men de må ikke ride med både sporer og pisk. I alle andre tilfælde er pisk forbudt.

Læs samtlige retningslinjer for brug af pisk og sporer ifølge Dansk Ride Forbund.

 

Hvad skal jeg have på?

Dressurryttere ser altid super smarte ud i deres stævnetøj. Men hvad skal man have på? Hvad er obligatorisk, og hvad er valgfrit?

Obligatorisk:

Mørk ridehjelm eller hat, der lever op til sikkerhedskrav.
Plastron, tørklæde eller slips i hvid, off-white eller matchende farve med ridejakke
Skjorte eller bluse med hvid eller off-white krave
Mørk jakke/kjole
Mørke ridestøvler
Hvid eller off-white ridebukser (eventuelt med farvet skind)

Valgfrit:

Diskret udsmykning
Sikkerhedsvest
Airbagvest (skal have samme farve som jakken, hvis den sidder udenpå jakken)
Logoer

Selvom disse er de generelle regler, er der mange andre retningslinjer og undtagelser for rytterens påklædning til dressurstævner. Så hvis du er i tvivl er det bedst at rådføre dig med Dansk Ride Forbunds hjemmeside.

Hvordan foregår præmieoverrækkelse?

Præmieoverrækkelsen foregår som regel kort tid efter, at klassen er slut, så rytterne ikke behøver vente for længe. I dressur foregår præmieoverrækkelsen uden hest, mens det i spring foregår med hest.