Når du er lidt sent på den til stævnet, så er en grundig strigletur det sidste du har tålmodighed til. Heldigvis er der en række gode metoder til hvordan du kan give din hest flot og skinnende pels på stævnedagen uden at anstrenge dig for meget.
Metode nr. 1: Giv din hest ormekur jævnlig
En usund eller syg hest har sandsynligvis ikke den smukke, skinnende pels, du prøver at opnå. Orm kan især gå ud over hestens pels og gøre den mat og kedelig.
Metode nr. 2: Hav din hest på stald eller brug et regndækken
Jo mindre snavs du skal strigle ud af din hests pels, desto nemmere vil det være at få et perfekt resultat på stævnedagen. Et regndækken kan nogle gange hjælpe med at holde din hests pels fri for mudder og støv.
Metode nr. 3: Giv din hest de rigtige næringsstoffer
Det rigtige foder kan gøre hestens pels sund og skinnende indefra. Det kan især være nemt at glemme mineraler og vitaminer. Når hesten ikke får den korrekte mængde tilskud, kan det få dens pels til at se kedelig og mat ud.
Du kan også give din hest ekstra fedt i form a olier. Det kan hjælpe pelsen med at få en smuk, glinsende overflade. Prøv for eksempel soja- eller majsolie.
Snak med en hesteernæringsekspert for at finde ud af, hvad din hest har brug for.
Metode nr. 4: Vask din hest sjældnere
Hvis du vasker hestens pels for ofte med hårdhændede sæber og shampooer, kan du rense nogle af de naturlige olier i pelsen ud. Det kan se flot ud i det korte løb, men i det lange løb gør det pelsen kedelig og mat.
Vask i stedet sjældnere og brug gode kvalitetsshampoer. Brug også en balsam efter hver vask, så pelsen ikke tørrer ud.
Hvis du synes din hest stadig ser beskidt ud, og gerne vil vaske oftere, så prøv i stedet bare at spule den med en haveslange.
Metode nr. 5: Strigl hesten ofte og grundigt
Når du strigler hesten ofte, så holder du dens pels sund og ren. Det gør det meget lettere for dig at få gode resultater på stævnedagen.
Det kan måske virke lidt uoverskueligt at skulle strigle hesten grundigt hele tiden, men selv tredve minutter om dagen kan gøre en stor forskel. Jo mere af arbejdet du har gjort i dagene, ugerne og månederne op til stævnet, desto bedre et resultat vil du få på dagen.
Når du strigler grundigt og jævnligt hjælper du også med at få de gamle hår ud og bringe døde hudceller op til overfladen. Det hjælper med at holde pelsen sund og skinnende.Afslut med en god balsam uden silikone som prikken over i-et.